Ferie behøver ikke kun at handle om afslapning. Ferie kan også være dage fyldt med spændende aktiviteter, og ikke mindst hyggeligt samvær. Det gælder om at være sammen på en anderledes måde, end i hverdagen, hvor arbejde, skole, pligter og sengetider hurtigt tager fokus fra alt det sjove.

Når du har ferie, skal du holde fri, og hvad definerer friheden bedre end den du oplever på to hjul gennem Danmarks smukke natur, sammen med dem, du holder af? At holde ferie behøver ikke at koste mange penge, og omfatte både flyrejser og dyre hoteller. Efter en lille uge i cykelsadlen, vil bagagen være fyldt med oplevelser, så børnene med garanti har noget at snakke om, når de er tilbage i skolen. Overvejer du muligheden for at tage familien med på en cykeltur indenfor landets grænser, kommer her nogle idéer til turforslag, og det rigtige udstyr til turen.

 

Har du brug for at opgradere cykel eller tilbehør til ferien, eller bare finde inspiration, så klik evt. her og find cykler og udstyr til cykelferien.

Spændende ruter

I Danmark har vi som bekendt et ganske fladt landskab, uden uovervindelige bjerge og altid i nærheden af civilisationen, og dermed adgang til alle praktiske fornødenheder. Campingpladser, vandrerhjem, primitive naturcampingpladser og lignende findes altid i nærheden, og mere end 11.000 km skiltede cykelruter, sørger for, at du altid er på rette vej. Desuden er Danmark et ganske sikkert land at være cyklist i, uanset om du cykler på landet eller i byerne. Veje og cykelstier er ofte godt vedligeholdt, og medtrafikanterne har respekt for de cyklende.

Det kan være svært at vælge den perfekte rute, men er det første gang I skal på cykelferie, kan det anbefales at starte med en af de danske jernbanestier. I hele Danmark findes flere naturstier (over 1.000 km), som følger nedlagte jernbanespor. I flere tilfælde er stierne asfalterede eller forsynet med stenmel eller andet cykelvenligt underlag. Disse ruter er desuden som regel bilfrie. Dermed er det oplagt at have børnene med, selvom de ikke erfarne cyklister. Herudover har stierne kun meget svage stigninger og fald, da de jo tidligere har været benyttet til togtrafik, og I undgår dermed udmattende bakker.

På disse ture kan I lade naturoplevelse, historie og kulturhistorie gå op i en højere enhed, for undervejs passerer man endvidere mange sjove minder fra jernbanernes storhedstid, bl.a. gamle stations-byninger mm. Længere sammenhængende ruter tæller bl.a. Silkeborg-Horsens (61 km), Viborg-Løgstør (80 km), Odense-Martofte (36 km) og Slagelse-Næstved (40 km).

Det rigtige udstyr

På en cykelferie er cyklen naturligvis det vigtigste udstyr, og derfor er det vigtigt, at have en god cykel. Det er dog mindst lige så vigtigt, at cyklen er indstillet korrekt, så du sidder optimalt i sadlen, og at sadel og styr er indstillet til din højde og kørestil. Skal I være afsted i flere dage, og har brug for at have oppakning på cyklen, kan det anbefales at benytte cykeltasker eller cykelanhænger.

Har I børn med på turen, er det ikke sandsynligt, at de har mulighed for at transportere deres egen bagage, og en cykelanhænger til en af forældrene, kan derfor være smart. Ved brug af cykelanhænger, og særligt ved brug af cykeltasker, er det meget vigtigt at sørge for, at bagagen pakkes så der er ligevægt på cyklen, og at den ikke overpakkes. Du skal kunne manøvrere cyklen stabilt med oppakning.

Bruger du din mobiltelefon til at vise vej, er det oplagt at montere en mobilholder på styret. Er du mere til gammeldags cykelkort, findes der også holdere til dette. Det kan også anbefales at montere flaskeholder, også selvom det måske ser lidt for sporty ud på din cykel. Det er nemlig vigtigt, at du altid har nem adgang til vand. Sørg desuden altid for at have lappegrej med – også selvom du ikke selv kan lappe et punkteret dæk; måske er I heldige at møde én der kan…Og har du ikke pengene til udstyret lige nu? Så kan du hurtigt finde et billigt lån via en tjeneste som Matchbanker.dk.