Men der er faktisk flere steder, hvor det er muligt at få noget ekstra med ved køb eller få en bonus oplevelse eller effekt i forbindelse med en anden aktivitet.

Når familier brydes op og bringes sammen igen i andre konstellationer, så kan man risikere at redde sig dejlige bonussøskende, bonus børn eller bonusforældre – helt gratis.

Når man anskaffer sig en hund eller en hest vil det ofte medføre nogle dejlige ture i frisk luft og natur til gavn for begge parter og igen – helt gratis.

Nogle forretninger og webshops giver lidt vareprøver med i posen, når man har handlet for over et bestemt beløb. Det har naturligvis for at promovere produkter, som de håber du bagefter vil købe, men ikke desto mindre er det gratis eller rettere rabat.

Gå på holdbarhedsjagt i supermarkedet og få enten varen, der er udløbet eller en anden vare med hjem, som tak for hjælpen. Hør i supermarkedet, hvad de tilbyder.

Der er naturligvis ikke tale om ”gratis”, når den ekstra ydelse eller vare er forbundet med køb. Derfor er der også god grund til at være ekstra forsigtig, når nogle annoncer tilbyder gratis gaver. Ifølge loven må man nemlig ikke kalde noget gratis hvis det er forbundet med salg og der hvor man får et produkt gratis hvis man blot betaler for portoen – der har man som udgangspunkt nok forpligtet sig til et abonnement eller lignende.

Men de ekstra produkter, man får pruttet sig til kan jo godt føles som gratis.

Man kan også selv være så fræk, så man spørger om man ikke kan få lidt ekstra med, når man nu køber. Tøjbutikker har fx ofte mulighed for at lægge lidt bijouteri eller et tørklæde med i posen, uden at de taber på handlen. Man kan prutte i alle forretninger men chancen for succes, er størst der, hvor det enten er ejeren der står bag disken eller hvor der er mange billige varer – som på loppe- og kræmmermarkeder eller festivaler. Det er jo langt fra alle ekspedienter, der har lov til at forhandle med kunden. Men man kan blive overrasket, hvor mange steder, det er muligt.

Opdager man en lille fejl ved varen eller emballagen er det bestemt muligt enten at få rabat eller en lille vare oveni som kompensation. Det samme gælder, hvis der er holdbarhedsdato og den er tættere på udløb i forhold til forventet forbrug – fx make-up eller hundemad.

Har man ikke selv hund, kan man låne naboens og tage en alternativ tur i nabolaget. Ofte får man derved helt gratis motion og en anden vinkel på dit nabolag. Oplev fx at tale med andre naboer end man plejer, fordi man møder andre hundeejere.

Når du bestiller brænde eller træpiller skal du prøve at få en kasse optænding eller ekstra løse poser med i handlen.

En reel gratis bonus ved at købe træpiller i poser, er at du får dejlig crossfit motion med i købet. Hele familien kan være med. Tag 15 kg på nakken og gå op ad et par trapper, gå en ekstra gang rundt om huset eller læg dem over ryggen, når du tager nogle armbøjninger. Man kan lægge posen på fødderne, som modvægt, når man tager mavebøjninger.

Træpiller er også en stor fornøjelse som legetøj for mindre børn. Det er en skøn følelse at grave fingrene ned i en bunke træpiller. Man kan bruge en lille legetøjs lad bil og lege i timevis med at tippe og læsse træpillerne. Det er timevis af gratis fornøjelse. Brug træpiller som staldstrøelse eller som kattegrus.

Hvis man er lidt kreativ, når man lægger brænde til lagring, kan man stable i kreative faconer og fx sætte runde eller firkantede kasser ind, som giver plads til en lanterne eller gennemkig fra terrassen til haven.  Eller prøve at danne et mønster i mellem lyse og mørkfarvede stykker.  Når du anvender et kopbor på en brændeklods, kan man lave en smuk og naturlig fyrfadsstage.