Vi elsker at handle på internettet. Danmark er blandt de mest internet-shoppende befolkninger i EU, og det er der naturligvis flere gode grunde til. Online-handel er både nemt (du behøver ikke forlade dit hjem), der findes et enormt udvalg (du kan blive præsenteret for et langt større udvalg af varer og services, end selv den mest velassorterede fysiske butik kan præstere), og sidst men ikke mindst, er der ofte mulighed for at spare penge. Men hvor finder du så den bedste pris?

  1. Find drømmerejsen med Momondo

I vintermørket drømmer mange af os væk til solbeskinnede sandstrande eller snefyldte skiløjper. Som med alle andre køb, kan der også være stor prisforskel på rejser, uanset om de går til varme eller snefyldte lande. Er du på jagt efter en billig rejse, kan prissammenligningstjenesten Momondo være behjælpelig. Her kan du søge efter tusindvis af flyafgange, blot ved at indtaste, hvor du vil hen, og hvilken lufthavn du vil flyve fra. Selv på den samme rejse, med samme flyselskab, kan der være penge at spare, afhængig af hvilken formidler af tilbuddet, du vælger.

Hvis du bare vil ud at rejse, og ikke har et konkret ønske til destination, kan du også søge efter billige rejser med funktionen ”Tag mig på oplevelse hvor som helst”. Desuden tilbyder Momondo også en prisoversigt over mulige tilkøb til de forskellige rejser, som f.eks. ekstra bagage og sædereservation. Disse priser kan variere meget afhængig af flyselskab og tidspunkt for køb.

  1. Find det bedste lån med fair-laan.dk

Indenfor forbrugs- og kviklån, er der mange virksomheder, der påberåber sig at være bedst og billigst. Men lånemarkedet er på nogle punkter mere komplekst, end når du skal købe en Playstation eller en gasgrill. Prissammenligningstjenesten fair-laan.dk hjælper dig med at sammenligne priser fra en lang række låneudbydere, baseret på de kriterier, som er væsentlige for dig. På denne måde kan du let finde det kviklån, som passer bedst til din situation. Du kan sortere efter ønsket lånebeløb, ÅOP (Årlig Omkostning i Procent), udbetaling og anmeldelser, og således nemt, hurtigt og gratis finde det ideelle forbrugslån.

  1. Find det ideelle hotel med hotels.com

Skal du finde hotel, kan hjemmesiden hotels.com give dig et nemt og hurtigt overblik over de bedste og billigste hoteller, i den by eller område, som du ønsker at besøge. Skal din overnatning være med morgenmad, skal der være badekar på værelset, eller skal hotellet tilbyde opsamling i lufthavnen?

Du kan nemt tilføje dine personlige ønsker og kriterier, og sammenligne priser, beliggenhed og anmeldelser. Skal du f.eks. til London og ønsker at bo i den smarte Soho-bydel, eller nær attraktioner som London Eye, Buckingham Palace eller Tower of London, kan du krydse disse af i menuen, og sortere efter hoteller indenfor en radius af 1, 2 eller 3 km fra den specifikke attraktion eller bydel.

  1. Find de billigste forbrugsvarer med Pricerunner

Prissammenligningstjenesten Pricerunner blev lanceret i Sverige tilbage i 1999, og har specialiseret sig i at sammenligne produkter og priser på alt lige fra TV, computere, hvidevare, tøj og til sko.

Det er Danmarks største prissammenlignings- og forbrugertjeneste, og udover at finde frem til den bedste pris, giver Pricerunner dig også mulighed for at læse anmeldelser. Inden du handler hos en ny virksomhed, bør du som kunde altid sætte dig ind i virksomhedens vilkår, og det kan også være en god idé, at læse anmeldelser fra andre kunder. Andre kunders erfaringer kan i nogle tilfælde være lige så meget værd, som det beløb, du eventuelt kan spare.

Forbrugsjunglen og den bedste pris

Online-handlen er i konstant vækst, og der er stor konkurrence om kunderne. Det er naturligvis godt for forbrugerne, som kan gøre sig forhåbninger om billigere varer. Men det kan samtidig også være ganske svært at overskue et helt internet fuld af sælgere, der alle påstår, at netop de kan tilbyde den bedste pris og service. Mange online-priser kan tilmed variere fra dag til dag.

Det kan opleves som en sand jungle, og det er her prissammenligningstjenesterne kommer ind i billedet. Det er nemt, hurtigt og uforpligtende at sammenligne konkurrenternes priser, og sikre sig, at man gør den bedste handel.