Diverse

Find den rette espressomaskine til dit køkken

By august 19, 2018 No Comments

Mange af os er nærmest afhængige af vores morgenkaffe, og derfor er det da også et felt, som er utroligt spændende at investere i. Hvad enten der er tale om en ny kaffekværn, kaffemaskine eller simpelthen en lækker pose kaffe, så er det altid interessant at forbedre dette lille hjørne af vores hverdag.

Denne korte guide vil hjælpe dig med at vælge den rette espressomaskine til dit køkken, da dette er en af de større investeringer, man kan lave indenfor kaffeverdenen. Vi vil opridse banen mellem de automatiske, semiautomatiske og fuldautomatiske maskiner, som du blandt andet kan finde mange typer af lige her.

Den hurtige morgenkaffe – fuldautomatik

Espressomaskiner fungerer på et spektrum, som går fra den semiautomatiske maskine til den fuldautomatiske. Her kan man grundlæggende se disse former for automatik på den måde, at desto mere automatiseret maskinen bliver, desto mindre behøver man at gøre for at få en kop kaffe.

Når du derfor investerer i en fuldautomatisk espressomaskine, så vil denne kunne varetage hele processen. Du behøver blot at skubbe en kop under maskinen, hvorefter maskinen selv foretager brygningen ud fra det interne lager af vand og kaffepulver. Den fuldautomatiske espressomaskine er derfor ideel til den hurtige morgenkaffe.

Fokus på håndværket – semiautomatik

I den anden ende af spektret finder vi derimod den semiautomatiske espressomaskine, som kan være meget mere tiltalende til baristaentusiasterne. Her skal du selv fylde den rette mængde kaffepulver i maskinens gruppehoved, hvorefter denne skrues fast i maskinen. Du skummer selv mælken fra en hane på maskinen, som producerer brandvarm damp. Afslutningsvis blander du selv hele herligheden sammen i din kop til sidst.

Den semiautomatiske espressomaskine er derfor meget interessant i den forstand, at man får lov at deltage i håndværket. Derfor kan dette være et ideelt valg for den baristainteresserede.

Maskinen i midten – automatik

Denne maskine placerer sig mellem de to ovennævnte, og man får derfor lidt flere funktioner i forhold til den semiautomatiske. Her får du oftest en espressomaskine med en indbygget kaffekværn, så kaffebønnerne automatisk kværnes. Dertil er der også automatiske rengøringssystemer indbygget i maskinen, så det kræver en minimal vedligeholdelse. Du skal dog stadigvæk skumme din egen mælk, hvorfor lidt af håndværket forbliver en del af oplevelsen.

Når du derfor skal vælge en espressomaskine, bør du først og fremmest tage stilling til, hvilken af disse tre typer af maskiner, du søger efter.