Rejser

2007 Fire store sportsbegivenheder i Storbritannien i 2019 du ikke vil misse

By april 23, 2019 No Comments

Planlægger du en tur til Storbritannien i år? Her er nogle sportsbegivenheder, du ikke vil gå glip af.

Briterne elsker sport, og de er også ret gode til det. For eksempel ligger Storbritannien i Top-20 over lande, som har vundet flest guldmedaljer pr. indbyggere ved de Olympiske Lege gennem tiden. Storbritannien har en lang tradition for at dyrke og afholde sportsbegivenheder, og 2019 er ingen undtagelse. Hvis du skal besøge det engelske kongerige i løbet af foråret og sommeren, er der rig lejlighed til personligt at overvære nogle af de største og mest spændende sportsbegivenheder.

Sommersæsonen lægger ud med verdensmesterskaberne i cricket, som finder sted fra 30. maj til 15. juli i England og Wales. Det er 12. udgave af disse mesterskaber, som afholdes hvert fjerde år. Som vært er England automatisk kvalificerede, men herudover har ni andre hold kvalificeret sig, inklusive favoritterne fra Australien, som giver 4.50 Unibet odds på nettet. De øvrige hold, som er spået en god chance for at vinde trofæet, er Indien, England og Sydafrika, mens Bangladesh, Zimbabwe og Irland forventes at have de dårligste odds for at hive verdensmesterskabet hjem. Finalen spilles den 14. juli på Lord’s Cricket Ground i London.

Har du ikke lyst til at bruge al din tid på cricket, er der fra 1.-14. juli god mulighed for at se både tennis og motorsport. Fra 1. juli og 14 dage frem løber Grand Slam-turneringen Wimbledon af stablen i London. Her kan du blandt andet se den tidligere etter på verdensranglisten, briten Andy Murray, sandsynligvis spille sin sidste turnering i karrieren. Han har vundet Wimbledon to gange i karrieren og vil sikkert gøre sit til at vinde på hjemmebane i sin sidste turnering, selvom han pt. slet ikke figurerer på ATPs rangliste over verdens bedste spillere. Finalen i Wimbledon bliver spillet den 14. juli, så afhængigt af tidspunktet, skal du måske vælge, om du vil se cricket- eller wimbledonfinale.

En tredje sportsbegivenhed, som finder sted 14. juli, er det britiske Formel 1-løb, British Grand Prix. Det varer én dag og afholdes på Silverstonebanen i Towcester lidt over 100 kilometer nordvest for London. Løbet er en del af 21 FIA Formula One World Championship, som begynder i marts og slutter i december, hvor vinderen får titlen verdensmester. Tyske Michael Schumacher er mest vindende gennem tiden med syv titler, og regerende verdensmester er engelske Lewis Hamilton.

Efter afslutningen af disse tre sportsbegivenheder kan du slutte din britiske sportstur af med Golfturneringen, British Open, som finder sted fra 14.-21. juli i Royal Portrush Golf Club i Nordirland. Her dyster spillerne om at vinde golfsportens mest eftertragtede trofæ, the Claret Jug, som er blevet overrakt til vinderne siden 1873. Golfturneringen er en af de fire største og mest prestigefyldte golfturneringer inden for sporten.

Som beskrevet ovenfor er der masser af muligheder for at se nogle fede sportskampe inden for forskellige sportsgrene, og disse er kun et lille udvalg.

Spil Ansvarligt | StopSpillet.dk | ROFUS.nu | Minimum 18 år