Vi mennesker bruger det meste af vores tid i vores hjem. Om vi arbejder hjemmefra, arbejder 8-16 eller noget helt tredje, er det altid godt at komme hjem. Hjemmet er vores base, og mange ser frem til at kunne komme hjem og slappe af efter en lang dag.
Hvordan vi indretter hjemmet, har stor indflydelse på om man glæder sig til at komme hjem. Mulighed for at koble af, et læsehjørne, gode forudsætninger for at lave mad, og mulighed for en god nats søvn er alle ting der gør et hjem dejligt at komme hjem til.
Invester i kvalitet
Hvad er så forudsætningerne for at skabe et hjem hvor man kan være sig selv, og bare slappe af? En god start er at investere i kvalitet. Et møbel i god kvalitet kan gøre underværker for dit hjem, og er noget du vil værdsætte hver dag. Om det er et flot design, kvalitetsmaterialer, komfort eller funktion du leder efter, er det værd at gå op i.
Køber du et møbel i høj kvalitet, går disse ting heldigvis oftest hånd i hånd. Et eksempel på dette er den danske skalstol. Her får du et møbel der pryder din stue, dit soveværelse eller hvilket som helst andet rum du vælger at placere det i. Skalstolen har snart været produceret i 70 år, og det er der en god grund til. Man går aldrig galt i byen med et produkt i så høj kvalitet som denne.
Skalstolen er pæn at se på fra hver en vinkel, kan fås i mange forskellige udgaver og er på samme tid komfortabel at bruge.
Varer en livstid
Et designmøbel er noget du kan tage med dig resten af dit liv, lige meget hvor du planter dine rødder, og hvor ofte du vælger at rykke dem op og flytte igen. Om det er en stol, en lampe eller et andet møbel, er det altså i alle tilfælde pengene værd. Med et møbel du kan tage dig med dig hele dit liv, sparer du dig for at skulle købe nyt flere gange, hvis du vælger at købe brugt eller møbler af lavere kvalitet.
Med et design møbel hylder du også godt håndværk og design. Det er altså et stærkt modsvar til fast fashion og det høje forbrug som vi mennesker har. Ved at købe et produkt du kan bruge i længere tid, gør du altså også miljøet en tjeneste.