Rejser

Fuengirola – fra gammel fiskerby til ferieparadis

By maj 14, 2018 No Comments

På Costa del Sol – også kaldet solkysten – findes den skønne by Fuengirola, som er et populært rejsemål. Man ser især mange turister fra Skandinavien, der nyder godt af den varme og sol, som det sydlige Spanien har at byde på.

Lidt for alle i Fuengirola

Uanset om man er en børnefamilie, et par eller er på singlerejse, så er der noget at tage sig til i Fuengirola. Udover lækre sandstrande er der et hyggeligt byliv og masser af gode butikker og restauranter. Den store by Malaga befinder sig blot 25 km fra byen, og den er et oplagt sted for en heldagstur. Fuengirola var oprindeligt en lille fiskerby men grundet dens gode beliggenhed ud til havet og det skønne klima, er stedet blomstret til en turistattraktion.

Hvis man har børn med på ferien, er byens zoologiske have garanteret et hit. Her kan man se eksotiske dyr fra blandt andet Afrika. Elsker man at gøre gode handler på et loppemarked, så afholdes der hver tirsdag et af områdets største loppemarkeder. En sjov aktivitet for både børn og voksne. Er man til flotte bygninger kan man med fordel ligge vejen forbi det det mauriske slot, som er en majestætisk bygning fra middelalderen. Det stammer fra byens mauriske æra, længe før den blev en turistattraktion. Fra slottet kan man nyde den smukke udsigt ud over havet.

320 årlige solskinsdage

Det er ikke uden grund, at Costa del Sol også kaldes for solkysten. Den store kyststrækning har nemlig hele 320 årlige solskinsdage i gennemsnit. I Fuengirola er gennemsnitstemperaturen 18 grader. Netop dette gør, at mange vælger at rejse hertil for at få lidt sol på kroppen. I byen Fuengirola er der hele 8 km strand, så der skulle være god mulighed for at tage på strandture. Det meste af stranden er markeret med blåt flag, hvilket betyder, at den er egnet til badning.

Så hvis du er til sol, strand og kultur er byen Fuengirola bestemt værd at overveje som din næste feriedestination.