Ferien er for alvor tæt på, og for mange kribler det i maven efter at komme ud at rejse og få masser af nye oplevelser sammen med venner og familie. At rejse kan dog blive en dyr affære, hvis man ikke passer på. Følg disse råd, hvis du helst vil afsted til billige penge.
Gode råd til en billig rejse
- Find en afbudsrejse. Den absolut mest effektive måde at finde billige rejser er ved at se på Afbudsrejserne giver dig mulighed for at købe sæder, der enten ikke er fyldt, eller som pludseligt er blevet ledige efter nogen har aflyst deres rejse. Er du hurtigt ude, kan du få lækre rejser til virkelig små priser – sommetider med all inclusive.
- Find flere tilbud. Der findes utrolig mange rejseudbydere, og det kan være lidt af en jungle at finde ud af, hvem man bør bestille rejsen hos. For at finde det absolut billigste tilbud er det en god idé at finde en sammenligningstjeneste. Hos Ferieavis.dk er det heldigvis gratis at sammenligne priser på rejser, så du kan se hvilke udbydere, der bedst matcher dine ønsker og behov til den bedste pris. I den forbindelse kan det også være, at du finder rejser til lande, der minder meget om dit oprindelige ønske, men som viser sig at være meget billigere end den oprindelige plan.
- Find ud af, hvad I vil bruge penge på. Udover flybilletter, hotelophold og mad, skal der være lidt ekstra lommepenge, som kan bruges på oplevelser, souvenirs eller andet godt. Om du rejser alene eller sammen med andre, er det en god idé på forhånd at lægge et lille budget, hvor du eller I regner ud, hvor meget der forventes at blive brugt på mad samt hvor meget, der er tilovers til lommepenge. Når det kommer til lommepengene er det ligeledes vigtigt at være afklarede omkring, hvad I ønsker at bruge pengene på – er det ekstra gode madoplevelser, museumsture, shopping eller at svømme med delfiner? Selvom det føles som om, man har masser af penge med, kan man nemt komme til at bruge dem på forskellige småfornøjelser, så der lige pludselig ikke er råd til det, man egentlig helst ville.