For mange er tørretumbleren en uundværlig maskine i hverdagen, men der findes rigtig mange forskellige slags ude på markedet, og derfor er der mange ting, som du bør tage stilling til, inden du køber en tørretumbler. Herunder kan du læse nærmere om de to typer af tørretumblere, der findes og forhåbentlig finde ud af, hvilken slags der passer til dig og dine behov.

De to typer af tørretumbler

Aftrækstørretumbler
En tørretumbler med aftræk fungerer på den måde, at den kobles til husets ventilationssystem, hvilket gør, at den kan suge luft ind, som den varmer op, og det er med til at gøre dit tøj tørt. Den varme og fugtige luft, som afgives ved tørring af tøjet, bliver lukket ud i det fri via aftræksrøret, som leder ud til et hul i muren. Da aftrækstørretumbleren er afhængig af forskellige faktorer, er det vigtigt, at du er opmærksom på et par ting, inden du køber den. For eksempel er det ikke sikkert, at du kan få lavet et hul, hvis du bor i lejlighed. Foruden dette så kræver en tørretumbler med aftræk også, at den kan blive koblet op til et ventilationssystem, så du bør undersøge, hvordan dit ventilationssystem er bygget op, inden du beslutter dig for at købe en aftrækstørretumbler.

Kondenstørretumbler
I modsætning til aftrækstørretumbleren kræver en kondenstørretumbler ikke noget aftræk ud til det fri. Dette skyldes, at maskinen selv kan lede den varme og frugtige luft ud igennem et kondenseringssystem, hvorved luften afkøles og fugten opsamles i en beholder, hvor der dannes kondens vand. Foruden dette så kræver den ikke et ventilationssystem, men til gengæld er der koblet en beholder til, som skal tømmes regelmæssigt. Der findes dog modeller, som kan kobles direkte på et afløb, og derved slipper du for at tømme kondensbeholderen.

Større kendskab

Hvis du har behov for at få et større kendskab til de forskellige typer eller de forskellige modeller, der findes af én bestemt type, så kan du læse mere her. Her vil du have mulighed for at se, hvilke mærker der findes og undersøge, hvilke modeller der klarer sig bedst i test.