Du kender det sikkert; garderoben har lignet sig selv det sidste lange stykke tid, og tøjet er enten ved at være slidt eller kedeligt at se på. Der skal ske noget nyt! Måske skal garderoben endevendes, og der skal sorteres fra? Måske skal du endda fylde de tomme hylder og bøjler med noget nyt? Så skal du helt sikkert på shopping! Så tænker du nok, at det kommer til at koste en formue, men der tager du fejl! Dametøj behøver nemlig slet ikke at koste en formue, og du kan især i disse dage spare mange penge ved at shoppe online. Skal du have fyldt garderoben til vinter, så kan du med fordel shoppe online og få en masse lækkert og samtidigt billigt dametøj. Læs mere nedenfor og få gode råd til, hvordan du bedst bliver klar til vinterens mode med lækre outfits.
Bliv klar til vinterens mode
Mode skifter hele tiden. Trends ændrer sig, og derfor er du nødt til at holde dig opdateret, hvis du vil være med på den seneste mode. Her får du inspiration og gode råd til, hvordan vinterens mode kan komme til at se ud.
2018 har i det hele taget været et år, hvor flere retrotrends har vist sig igen. F.eks. har dyreprint og mørke blomsterprint været meget fremme, og det kommer også til at være populært til vinter. Når det kommer til vinterens mode, så kan man altid være sikker på, at de fleste vinterklassikere viser sig. Det bliver tid til at finde de lange jakker, frakker og cardigans frem igen. Pelsjakker er altid et hit, men selvfølgelig skal du have fat i en jakke, hvor pelsen er falsk. Kunstpels ser lige så godt ud som ægte pels, og du slipper for moralske tømmermænd. Du kan også prøve dig frem med forskellige kombinationer af store og lange overdele kombineret med en kort nederdel eller med en bluse ned i bukserne. Støvler er altid et hit om vinteren, men er du mere til almindeligt fodtøj, kan du prøve fodtøj med en lille hæl. Det giver dig en flottere holdning og ekstra højde.
Gode råd til sammensætning af outfits
Når man sammensætter outfits, kan du gøre brug af flere forskellige råd. Hvad enten du vil prøve en ny stil eller bare sammensætte noget lækkert for egen skyld, så skal der være en balance i dit outfit. Et lækkert outfit kan også være med til at booste din selvtillid.
Du kan prøve at sammensætte et outfit i forskellige kontraster. Du kan bl.a. kombinere langt tøj med kort tøj, som f.eks. en lang frakke og kort nederdel. Derudover gælder det også, at du til vinter kan kombinere tøj i forskellige brune nuancer og tilsætte lidt lilla eller lyseblåt. Er du typen, der ikke er tilfreds med egen krop, og prøver du f.eks. at skjule din numse med t-shirten? Så lad være! Tøjet bliver både grimmere i faconen, og du sætter derimod fokus på det, som du prøver at skjule. Du bør desuden altid finde tøj, der passer din kropsfacon, og lad for guds skyld være med at købe dit tøj for stort.