Er du bosat i Herning, og mangler du nogle aktiviteter, som du og dine børn kan gøre brug af en god lørdag dag? Måske du blot er på besøg weekenden over og mangler nogle måder, hvorpå du kan krudte dine børn af? Uanset, hvorfor du er på udkig efter familieaktiviteter i Herning, så får du lige her 3 gode bud, som du og dine børn kan gøre brug af næste gang, I er i Herning.
Løvbakke dyrehave og naturlegeplads
Er du og dine børn vilde med udendørs aktiviteter? Måske du mangler den helt perfekte aktivitet til en solskinsrig lørdag formiddag? Så kan du med stor fordel overveje Løvbakke dyrehave og naturlegeplads. Naturlegepladsen er helt ekstraordinær. Den er stor, den indbyder til fantasifuld leg og så kan du nyde godt af den i MANGE timer frem helt uden at blive træt af den. Fyr op under bålpladsen, mens børnene leger – du vil med garanti også hygge dig!
Prøv kræfter af hos Sunds fodboldgolf
Er dit barn mere sportsligt anlagt, kan i med fordel også overveje at besøge Sunds fodboldgolf. Her kan hele familien teste deres kræfter af på den lange og ikke mindst sjove fodboldgolf bane, der byder på sjove udfordringer og timers hygge. Og kender du ikke allerede til fodboldgolf, så er det, som navnet også antyder, en aktivitet, der kombinerer fodbold og golf. Banen har 18 huller, der hver har forskellige sværhedsgrader. Tager i hele turen rundt, vil det tage ca. 1,5-2 timer for en gruppe på 4 personer.
Skovsnogen – kunst under åben himmel
Til den kunstneriske familie byder Herning blandt andet på Skovsnogen – Deep Forest Art Land. Skovsnogen er en skov udover det sædvanlige. Et udstillingssted under åben himmel, hvor der ingen regler er for, hvordan kunsten skal opleves. Lad dine børn udfolde sig på skovens præmisser – det vil helt sikkert være en helt uforglemmelig oplevelse.