Bolig

Gør en god handel, når du skal bygge om

By juni 19, 2018 No Comments

En ombygning er på listen over større investeringer. Uanset om det er en gennemgribende ombygning eller bare en udskiftning af køkkenet, ligger der ofte store økonomiske overvejelser bag beslutningen. Det hører også til sjældenhederne, at man kan klare projektet uden et lån.

Men med en smule planlægning kan du faktisk spare rigtig mange penge på ombygningen. Det handler blot om at tænke kreativt og vente på det rigtige tilbud.

Udnyt Black Friday til gode tilbud

Black Friday er en af de situationer, du kan udnytte til at score et godt tilbud. Det er nemlig ikke kun mikrobølgeovne og modevarer, der er sat ned på denne dag. Hvis du holder øjne og ører åbne og for eksempel følger dine lokale håndværkere på Facebook, er der en god chance for, at du falder over et godt Black Friday-tilbud. Du skal naturligvis ikke forvente at få lige så høje procenter som i butikkerne, men du kan nemt spare en god slat penge.

Du kan også prøve at forhandle om prisen og spørge, om de ikke giver rabat i anledning af Black Friday. Men husk også at være opmærksom på, at en alt for billig pris ikke nødvendigvis er et godt tegn. Det kan nemlig betyde, at arbejdet heller ikke bliver gjort ordentligt.

Har din håndværker ikke lige et Black Friday-tilbud, kan det være, at du kan finde en god pris i januar eller i foråret, når byggesæsonen for alvor går i gang. Du kan også prøve at spørge håndværkeren, hvad prisen består af, så du for eksempel kan vælge elementer fra eller overveje andre materialer. Nogle gange kan du lave tilpasninger, som ikke betyder meget for resultatet, men som skærer mange tusinde kroner af prisen.

Gå aldrig på kompromis med kvaliteten

Uanset hvor godt et tilbud, du falder over, må du dog aldrig gå på kompromis med kvaliteten. Du bør altid vælge en håndværker, der er medlem af BygGaranti, så du er sikret, hvis noget skulle gå galt. På den måde kan både du og håndværkeren gå til arbejdet med ro i maven og sikkerhed for resultatet.

Derfor skal du ikke bare vælge det første, de bedste tilbud. Sørg for at undersøge andres erfaringer med håndværkeren, tjek om de er medlem af BygGaranti og ring evt. og snak med dem. Så får du hurtigt en fornemmelse af, om I får et godt samarbejde.