Rejser

Rejs væk i efteråret

By august 15, 2018 No Comments

Der er mange gode grunde til at holde sig fra at rejse i de travle sommermåneder, og i stedet vente til det bliver efterår, og derfor er der også tusindvis af danskere, der tager på rejser hvert år. Her får du de 3 bedste grunde til at planlægge ferien uden om industriferien.

 

1. Du slipper for overrendte turistmekkaer fyldt med børnefamilier

At rejse til populære feriedestinationer i skolernes sommerferie kan være et helvede. Det er selvfølgelig nødvendigt at rejse i den periode, hvis man har børn eller ikke kan tage fri resten af året, men hvis du kan planlægge uden om især juni og juli, så kan du slippe for overrendte feriedestinationer og få mere plads til dig selv, når du rejser.

 

2. Du sparer penge

Der kan være en del penge at spare ved at rejse væk uden for højsæsonen. Efteråret er som regel noget billigere at rejse i, hvis du vel og mærket holder dig fra efterårsferien, hvor skolerne har fri. Det er især i oktober og november, at rejseselskaberne sætter priserne ned, både fordi der er færre kunder om buddet, og fordi rejseselskaberne gerne vil have solgt nogle af deres rejser. Så hvis du kan tage fri i efteråret, kan du spare mange penge, og derved få råd til en større rejse, end hvis du rejser i sommersæsonen.

 

3. Du kan nyde den danske sommer til fulde og rejse væk, når vejret bliver gråt og trist

Med en sommer, som den vi har haft i år, er det næsten en skam at rejse væk. Det er ikke ofte, at vi får så høje temperaturer og så mange solskinstimer, som vi har haft i år, og det skal nydes! For hvem ved, om sommeren bliver lige så god næste år, eller om den byder på 15 grader og regnvejr alle 3 måneder. Derimod kan det være en god idé at rejse mod sol og varmere breddegrader, når efteråret kommer snigende med gråt og trist vejr.