Hvis du synes, dine ben virker korte, og du gerne vil have dem til at fremstå længere, når du har kjole på, skal du gå efter en helt bestemt type kjole. Nærmere sagt, så skal du vælge korte kjoler. Korte kjoler fremhæver nemlig benene og skærer ret højt oppe, hvilket automatisk vil få dine ben til at synes længere, end de egentlig er.
Hvis kjolen har et lodret mønster, kan dette også medvirke til at benene synes længere, og du vil derfor nemt kunne ligne en supermodel, uden egentlig at være det.
Et andet rigtig godt tip til at få dine ben til at synes længere end de er, vil være at sammensætte den korte kjole med et par stiletter der har en lang tynd hæl. Den tynde hæl gør din ankel smallere og forlænger dermed også benene.
Find det rette snit til din krop
Det er selvfølgelig ikke altid nok, at mønstret er lodret, kjolen kort og hælen er lang og tynd. Nogle gange skal der også være styr på andre parametre, som for eksempel at kjolen har det helt rette snit til din krop. Har du allerede en lang smal krop, skal du gå efter de tætsiddende korte kjoler, hvorimod hvis du er æble eller pæreformet, skal du gå efter en kjole, der sidder til over brystet, og som har et A-formet snit. Du vil på den måde fremhæve din talje, og kjolens korte længde vil derefter fremhæve længden på dine ben.
Den korte kjole passer til enhver lejlighed
Uanset om det er til familiefesten, på ferien, på arbejdet eller blot til hverdag du ønsker at fremhæve dine ben, så vil der være en kort kjole, der vil passe. De korte kjoler findes i alle afskygninger, og du kan både vælge mellem kjoler uden ærmer, med spaghetti stroppe, lange ærmer, slå-om-kjoler, tunikaer og mange flere. Kort sagt, der vil altid være en kort kjole uanset lejligheden.