Gode råd

Sådan sparer du penge på din fødselsforberedelse

By december 3, 2018 No Comments

At få et barn er en af de dyreste investeringer, et forelsket par kan lave. Men det er heldigvis en investering, hvor ikke alle pengene skal lægges på en gang. For mange starter investeringerne allerede, når der er kommet to streger på den positive graviditetstest.

For nogle par handler det om indkøb i forhold til at få etableret et perfekt børneværelse med tilhørende perfekt garderobe til det lille nye familiemedlem. For andre handler det om at gøre sig klar til den nye titel og den kommende fødsel. Men uanset hvordan vi vender og drejer det, er børn en investering, hvor du godt kan prioritere og gøre noget en smule billigere end ellers.

Fødselsforberedelse i offentlig regi

Fødselsforberedelse er et af de steder, hvor rigtig mange par vælger at nedprioritere. En af årsagerne til at fødselsforberedelse nedprioriteres er blandt andet, at det i privat regi kan være en meget dyr fornøjelse. Derudover er der fortsat, på nogle fødesteder, tilbud om gratis fødselsforberedelse.

Men det offentlige system har i mange år været offer for den helt store sparekniv. Dette betyder, at der i dele af Danmark er vordende forældre, som slet ikke tilbydes forberedelse. Andre steder tilbydes forberedelse i form for auditorieforelæsninger for flere hundrede par. Og så er der fortsat steder i landet, hvor gravide par har mulighed for at få grundig forberedelse i små grupper.

Er du så heldig at være iblandt sidstnævnte gruppe, skal du være meget glad og vide, at du så er dækket rimelig godt ind, når det kommer til at forberede dig til din forestående fødsel. Er du derimod iblandt dem, som ikke får fødselsforberedelse gratis gennem dit fødested, er det en rigtig god idé at læse med her.

Internettet som fødselsforberedelse

Rigtig mange gravide kvinder bruger søgemaskiner som Google. Det bliver deres bedste ven og ’kunstige jordemoder’ graviditeten igennem. Mange gravide bruger simpelthen internettet til at undersøge alt, når det kommer til deres graviditet og fødsel. Det gode ved det er, at alt forberedelse til din forestående fødsel er godt. Det dårlige er, at mange desværre oplever, at de bliver mere forvirrede og bange end kloge og trygge, når de bruger internettet, som en del af deres fødselsforberedelse.

Det, du skal være opmærksom på, hvis du er af dem, som bruger internettet som et værktøj i din fødselsforberedelse, er, at du, så vidt det er muligt, bliver vejledt af en fagperson. Der findes nemlig et hav af hjemmesider, hvor du kan få råd og vejledning som gravid. Nogle af siderne er det andre gravide, som råder og vejleder dig ud fra egne erfaringer. Det er en af de fælder, som meget ofte skaber anledning til utryghed og frustration hos dig, som er gravid.

Heldigvis er der rigtig mange jordemødre og andre fagpersoner, som via internettet står klar til at give dig professionel vejledning i din graviditet og bidrage til god viden, som kan være med til at fødselsforberede dig. Du kan for eksempel bruge siden Gravid.dk. Her finder du en jordemoder, som er redaktør for siden. Jordemoderen bag gravid.dk står altid klar til at hjælpe dig så godt som muligt gennem hele din graviditet. Her sættes der en stor ære i at hjælpe alle gravide kvinder med at blive klar til den forestående fødsel.

Gratis webinar og freebies

Mange af de privatpraktiserende jordemødre, som i dag findes rundt omkring på nettet, har nogle rigtig gode og gratis tilbud til dig, som ønsker at forberede dig til din forestående fødsel. Der findes mange forskellige e-bøger, som oftest gives væk på de forskellige sider. Der er også forskellige nyhedsbreve, hvor du kan blive fodret med god viden, som også kan være en del af din fødselsforberedelse.

Der er sågar jordemødre, som afholder gratis webinarer til stor glæde for dig, som ønsker at få viden og værktøjer fra en fagperson.

Youtube som fødselsforberedelse

Youtube gemmer på oceaner af viden. Præcis som på Google og internettet generelt, skal du sikre dig, at den viden du får, stammer fra en fagperson, hvilket kræver en lidt større indsats af fra dig selv, da det kan tage lidt tid at finde ud af, om det rent faktisk er en fagperson, der står bag indslaget. Er det det, kan du finde rigtig meget og god viden på Youtube og på den måde blive fødselsforberedt ganske gratis.

Du skal også bruge lidt tid på at finde ud af, hvilke emner du skal vide noget om, for at være godt fødselsforberedt. Hvis du er indstillet på at bruge den ekstra tid på dette, kan du godt selv sammensætte din fødselsforberedelse helt gratis gennem internettet.