Bolig

Tips til at indrette et lille køkken

By august 13, 2018 No Comments

Hvis du bor i en lille lejlighed i en storby såsom Aarhus eller på anden vis har et køkken, der er lille, så kan du nikke genkendende til at have pladsproblemer. Herunder kan du finde nogle tips til, hvordan du kan skabe mere plads i dit køkken, hvad end du bor i en lejlighed inde i Aarhus midtby eller blot har et småt køkken, som mangler opbevaring.

Sådan får du mere plads i dit køkken

Udnyt pladsen ovenpå dine køkkenskabe
I de fleste køkkener går køkkenskabene ikke helt op til loftet, og du kan derfor vælge at udnytte denne ekstra plads. Du kan bruge det som et opbevaringssted til køkkenmaskiner og -redskaber, som du bruger sjældent. En anden måde at udnytte pladsen på er ved at lave et system med kasser. Det vil sige, at du kan bruge kasser til forskellige småting eller køkkenredskaber og markere dem, så de nærmest fungerer som skuffer.

Opbevaring af madvarer
I et køkken opbevarer du ofte mange madvarer, som ikke er i et køleskab, heriblandt sukker, mel osv. Hvis du har et lille køkken, så kan det være, at du oplever, at du har svært ved at få plads til disse ting i køkkenskabene. Det, du kan vælge at gøre for at løse dette problem, er at fylde dine tørvarer over i plastikbøtter med låg og stable dem oven på hinanden i enten dine skuffer eller skabe. Derved udnytter du pladsen bedre, og hvis du har mange bøtter, så kan du vælge at lave mærkater til dem for at få et overblik.

Mere bordplads
For mange kan den begrænsede bordplads være et irritationsmoment i hverdagen, men der findes en mulig løsning. For at skabe mere bordplads kan du vælge at rydde overflødigt køkkenudstyr væk fra bordet. Heriblandt kan du overveje, om du for eksempel bruger kaffemaskinen eller elkedlen hver dag, og om det derfor er meget vigtigt, at den står fremme til hverdag.

Hænge ting på væggene
En anden måde at opbevare dine køkkenredskaber på er ved at hænge dem op på væggen. Du kan også vælge at sætte hylder op og derved opbevare dine madvarer, som du har i bøtter.

Sortering

Dette kommer nok ikke som et chok for dig, men ligesom i et tøjskab så kan det være en god idé at sortere i dine køkkenting engang imellem. Der kommer altid noget nyt til, og du bør derfor huske at rydde op, så der kommer mere plads. Hvis du ikke vil smide tingene ud, kan du vælge at pakke dem ned i kasser og stille dem i en kælder eller på loftet.