Diverse

Udviklingen indenfor underholdningsapps i det sidste årti

By juni 1, 2021 No Comments

Der er ingen tvivl om, at vores mobiltelefoner og tablets har indtaget vores liv “for good”. De fleste mennesker kan ikke engang gå i seng uden deres mobil! Men hvad har branchen gjort, for at følge med vores stigende krav til de afhængighedsskabende apps?

En stor undersøgelse, lavet af virksomheden AudienceProject, viser, at de mest populære apps for begge køn er Facebook, MobilePay og Messenger. Det er samtidig også nogle af de apps, der har været til længst.

Disse tre apps kan mange af os ikke forestille os at leve uden, men hvis vi kigger lidt længere ned på listen, og kigger på underholdningsapps, hvilke finder vi så? Og hvad har udviklingen været på markedet for underholdningsapps?

Apps til film og tv

Der er sket en stigning i det seneste årti i, hvor mange der benytter streaming apps, og mange af disse har da også forsøgt at levere opdateringer, der gør brugen af dem nemmere.

Flere af disse app tjenester har for eksempel indført, at man nemt og hurtigt kan downloade film eller serier, som man kan se uden man behøver at være på nettet. Det gør det endnu nemmere for folk at se, for eksempel et afsnit The Office på vej på arbejde i toget.

De mest populære apps indenfor streaming af film og serier er:

  • Netflix
  • HBO Nordic
  • Viaplay
  • Amazon Prime

og en række andre. Se her en oversigt over priserne på de mest populære streamingtjenester indenfor film og serier.

Apps til spil

Indenfor spil apps er der også sket en kæmpe udvikling. Mange af de spil, der er allermest populære lige nu, har deres egen app man kan spille fra. Og det gælder ikke kun for tudsegamle favoritter som Candy Crush og Magic Tiles 3, men også indenfor gambling verdenen.

Før i tiden ville man skulle se sin yndlings fodboldkamp på fjernsynet, og måtte oddse på hjemmesiderne, men nu kan man for eksempel oddse på EM 2020 Danmark-Finland direkte fra sin mobil.

Faktisk er vores telefoner den ideelle platform til at følge begivenhederne, når de kommer ind fra sportens verden. De giver os ikke blot mulighed for at holde forbindelsen, men også for at deltage i højdepunkterne og nedturene, mens de sker – uanset hvor vi befinder os.

Apps til billedredigering

I takt med at Instagram, Twitter og Snapchat er blevet så populære det sidste årti, så er vi også blevet mere forfængelige. Vi benytter filtre på vores billeder, og vores kameraer i mobilen får os alle sammen til at tro, at vi er fotografer.

Derfor er billedredigeringsapps også blevet hyppigere at finde rundt omkring på folks mobiler. Apps som Lightroom Mobile, Adobe Photoshop Express og Prisma Photo Editor bliver downloadet som aldrig før, og vi redigerer løs for at gøre vores billeder instaværdige.

Hvad betyder udviklingen?

Men hvad betyder denne udvikling så for os forbrugere? Det er ganske klart, at jo nemmere disse apps gør vores liv, jo mere vil vi også downloade til højre og venstre. Der er ingen skam i at føle sig så knyttet til sin telefon, for vi er mere eller mindre alle i samme båd.