Udskiftning af vinduer kan nemt koste en bondegård. Ikke desto mindre er vinduer nok en af de vigtigste dele af et hus, både på grund af deres effekt på husets udseende, og på grund af deres praktiske egenskaber. Men hvis man ikke har en formue til rådighed, kan man nemt udsætte at få udskiftet gamle, utætte vinduer, som der måske endda er gået råd i. Hvis du ønsker en billig løsning, der også er billig i længden, bør du derfor overveje plastvinduer og -døre.
Billig, simpel og god
Den første og mest umiddelbare fordel ved plastvinduer og -døre er deres pris. På grund af hvor let det er at fremstille plastik, er prisen noget lavere end hvis du køber et trævindue. Men bare fordi du tager en billigere løsning, betyder det ikke, at håndværket er dårligere. Tværtimod betyder materialet, at designet kan laves simpelt og let, så det er nemt både at samle og skille ad. Du får derfor både nemt ved selv at sætte det op, samt vil du med lethed kunne udskifte enkeltdele, hvis for eksempel en rude går i stykker, i stedet for at skulle smide mere ud, fordi vinduet ikke kan skilles ad.
Billigere på lang sigt
Selvom trævinduer har deres egen charme, er det sjældent charmerende at skulle male dem sommer efter sommer for at vedligeholde farven. Derudover er det næppe en besparelse at skulle købe maling hvert år. Fordelen ved plast er, at det holder sin farve, så du ikke behøver bekymre dig om hverken arbejdet ved at male vinduer eller omkostningerne derved. Derudover har trævinduer en anden uheldig side. Fordi træ er organisk materiale, er der altid en chance for, at der kan gå råd i det. Dette er dog ikke en mulighed for plastvinduer, og du behøver derfor heller ikke frygte at skulle skifte dem ud på grund af dette.