Erhverv

Sådan skaffer du stærke og relevante links

By november 1, 2018 No Comments

Når man laver en hjemmeside, så gør man det med et formål. Hvad enten hjemmesiden skal sælge et produkt, fungere som en blog, viderebringe information eller noget helt andet, så gælder det om skabe trafik på websitet. En hjemmeside uden trafik, er næsten ubrugelig. Men hvordan skaber man mere trafik på hjemmesiden? Der er flere ting, man kan gøre for få mere trafik, og i disse dage er det meget populært at anvende SEO. SEO står for ”Search Engine Optimization” – på dansk Søgemaskineoptimering – og det beskriver de mange processer, der kan være med til at forbedre en hjemmesides placeringer på Google-søgninger. Én af de vigtige processer kaldes linkbuilding, og den kan måske være til stor hjælp for netop dig. Læs mere her.

Linkbuilding – hvad er det?

Linkbuilding – hvad er det så? De fleste af os genkender et link som en klikbar tekst, knap eller billede, der kan føre os over på en anden side. Processen kaldet linkbuilding går ud på, at man får dannet en masse links til og fra sin hjemmeside, og dette er med til at forbedre websitets plads på Googles søgemaskiner. Der findes overordnet tre kategorier indenfor linkbuilding; nemlig intern, ekstern og udgående.

Intern linkbuilding går ud på, at man får dannet et brugervenligt og letforståeligt navigationssystem på egen hjemmeside. Det skal være nemt for brugeren at anvende hjemmesiden, og det må ikke være svært at finde rundt på siden. Brugeren skal kunne finde den nødvendige information, uden at blive frustreret eller helt opgive.

Ekstern linkbuilding går ud på, at man får skabt links fra andre hjemmesider til sin egen. Her er der flere ting, der gør sig gældende. Bl.a. skal kvaliteten af de eksterne links være høj. Men hvad betyder det? Kan man ikke bare lave en masse hjemmesider og fylde dem med links til sig selv? NEJ! Søgemaskinerne hos Google er nemlig efterhånden blevet så dygtige, at de kan sortere mellem dårlige og gode links. Når de vurderer kvaliteten af et link, så kigger de både på hjemmesiden, der linkes fra og til, og de kigger på placeringen af disse samt kvaliteten af hjemmesidens indhold.

Udgående linkbuilding går ud på, at man skaber links fra egen hjemmeside til andre. Det er altså modsætningen af ekstern linkbuilding. Idéen med udgående linkbuilding er, at man ved at linke til andre får muligheden for, at de også opretter et link tilbage til dig. Desuden er et udgående link med til at give dine brugere adgang til mere information.

Fordele ved linkbuilding

Den vigtigste af de tre kategorier er ekstern linkbuilding. Man vil gerne have så mange udefrakommende links af høj kvalitet som overhovedet muligt for at forbedre sin egen hjemmesides placering hos søgemaskinerne. Jo højere søgemaskinerangering din hjemmeside har, jo nemmere har folk ved at finde den på Google. Det er især godt, hvis man kan komme så højt på rangeringen, at man hjemmesiden kommer frem på den første Google-side. Det gælder om at komme så højt som muligt, mens konkurrenterne gerne skal så langt ned som muligt.