Vi kender det alle sammen – bukserne er hullede, skoene slidt op, og der er absolut intet at tage på til den store fødselsdagsfest i næste weekend. Shopping skal til, og sommetider skal der en hel del til. Læs med og bliv klogere på, hvordan du sparer penge, når garderoben skal opdateres.
Vent på de bedste tilbud
Skal der spares på pengene på din næste shoppingtur, kommer du ikke udenom at blive en tilbudsjæger. Ved at være lidt strategisk i forhold til hvad du køber hvor, kan du spare utroligt meget. Med andre ord handler det om at vide, hvor de bedste tilbud er. En anden ting er dog at vide, hvornår de bedste tilbud kommer. Eksempelvis er det billigere at shoppe i slutningen af sæsonen og altså købe eksempelvis sommertøj, når efteråret er ved at komme. I slutningen af en sæson vil butikkerne helst af med deres sortiment, så der er plads til de nye kollektioner næste år. Det vil sige, at du kan gøre et kup, hvis du venter indtil butikkerne virkelig sælger ud. En anden god strategi er at vente til næste måneds berygtede udsalgsdag, bedre kendt som Black Friday. Her giver mange butikker 20% rabat eller mere på hele butikken, hvilket er en perfekt anledning til at gøre sig nogle fund og for alvor opdatere garderoben. Hos https://www.blackfridaydanmark.dk/ får du alt den nødvendige information om den forestående Black Friday d. 23. november.
Prøv outlet
En anden god idé, når der er brug for nyt tøj, er at prøve de forskellige outletbutikker. Hele konceptet bag outlet er, at det skal være budgetvenligt, og de store outletbutikker har tøj til enhver anledning og smag. Her samles der både mærkevaretøj og alternativer til meget lavere priser, hvilket vil sige, at pengene rækker meget længere, når du shopper. Der findes både faste outletbutikker og større outlet events, som afholdes på fastlagte datoer. Begge typer er gode muligheder for at få godt tøj til gode penge, så du altså kan få råd til fornyelse i garderoben.