Tøj og mode

5 jakker enhver kvinde skal have i garderoben

By juli 26, 2018 No Comments

Der findes enormt mange jakke, og det kan være svært at bestemme sig for, hvad man skal gå efter. Mange tror, at man skal have mange forskellige jakker for at kunne klæde sig både funktionelt, moderigtigt, praktisk og elegant, men det er slet ikke nødvendigt. Her er samlet fem klassiske jakker, som til sammen gør din samling komplet.

Denimjakken

Denimjakken har gennem mange år været go to-jakken for mange stilfulde kvinder. Den tilføjer et råt element, som med fordel kan mikses med feminine beklædningsdele for at skabe et unikt look. Særligt over de seneste år har denimjakken for alvor fået fodfæste i modeverdenen, hvorfor den fås i både korte og lange og tykke og tynde modeller. Derudover er der et stort udvalg af forskellige farver. Er du til en klassisk blå jakke, kan du vælge det, men er du frisk på at prøve en gul eller lilla en af slagsen, er der også rig mulighed for det.

Læderjakken

Læderjakken er for mange en uundværlig medspiller i klædeskabet. Især til efteråret er læderjakken et hit og bruges ofte med en lækker strik under. Har du endnu ikke en læderjakke, er det på tide at investere i en. Hvis du vælger en i ægte læder af høj kvalitet, er du sikker på at have en jakke, du kan bruge igen og igen de næste mange år frem.

Trenchcoaten

Når det kommer til overtøj, har trenchcoaten været en ultimativ klassiker de sidste mange sæsoner, og fortsætter med garanti med at være det. Den er maskulin og feminin på én og samme tid, og så er den utrolig svær ikke at elske. Du kan finde den i både lange og korte modeller, ligesom den fås i et utal af farver.

Klassisk uldfrakke

En stilfuld uldfrakke bør være fast inventar i enhver garderobe. Med sit klassiske snit kan den bruges til hverdag, men er også perfekt til de mere formelle anledninger. Denne sæson er uldjakker i stærke farver populære, men du kan også vælge at investere i en tidløs sort model.

En lun vinterjakke

Det er ikke ligefrem sæson for lunt overtøj i øjeblikket, men det er netop derfor, at du skal købe næste sæsons vinterjakke allerede nu. Du kan nemlig finde en lang række vinterjakker til gode priser på de fleste online shoppingsider lige nu. Nogle fysiske butikker har også varmt overtøj på tilbud, men udvalget er typisk lidt større online. Desuden kan du shoppe, hvor og hvornår det passer dig – også hjemme fra sofaen.